MTB på lørdag
Vi havde en rigtig god opvarmningstur på "kun" 46 km i lørdags. Turen gik gennem Knudskoven, Fælleden, Dragerup, Eriksholm, Arnakke, Elverdammen, Munkholm og retur til roklubben. Gert var godt udhvilet efter en lang sommer, hvor han ikke har lavet noget, så han syntes, at den skulle ha´ gas hele vejen. Jo, jo..
På lørdag er der tur til Rørvig ad Isefjordsstien. Vi starter kl. 9.00 fra Roklubben. Turen er på ca. 52 km. Til Kongsøre er der blandet grussti og asfalt, hvorefter det bliver mere spændende med kørsel gennem skove og den berømte "Lodssti". Vi kommer også gennem skønne Hovvig, inden vi når Rørvig Havn ca. 12.30.
Vi holder en kort pause i Kongsøre ved Sandskredet, hvor det er muligt at koble sig på eller af. Hvordan vi kommer hjem fra Rørvig ved jeg ikke, men der er 3 muligheder: 1. den mest ærefulde - man kører retur til Holbæk på cykel, 2. man tager toget fra Nykøbing retur til Holbæk, 3. den mindst ærefulde – man bliver hentet af bil i Rørvig. (Jeg vælger nok den sidste – hmm…).
Husk lidt at spise i Kongsøre – jeg satser på, at vi kan spise på havnen i Rørvig. De har lovet lave temperaturer lørdag morgen så husk, at det kan være koldt om tæerne og fingrene. Turen bliver social – d.v.s. vi venter på hinanden, tager hensyn, men giver den også gas på oplagte steder.
Jeg regner med, at alle potentielle MTBère deltager. Der er ingen undskyldning for ikke at deltage i denne fantastiske gode tur! Der skal særlige gode undskyldninger til for ikke at deltage.
Giv en tilbagemelding, hvis du ønsker returkørsel fra Rørvig eller, hvis du har plads til en ekstra eller 2 i bilen hjem. Jeg har plads til 1 (måske 2) hjem fra Rørvig.
Niels Chr.
Mobil: 60 15 46 16, Mail: nc@vip.vestnet.dk
Se denne side – der er mange gode ting og sager: http://vorespuls.dk/sektion/mountainbike
--
Send gerne dette nyhedsbrev til andre. Hvis du ikke har modtaget dette nyhedsbrev direkte og ønsker dette fremover, send da en mail til info@holbaek-roklub.dk med "nyheder JA TAK" i emne feltet.
Ønsker du ikke at modtage nyheder fra Holbæk Roklub, send en mail til info@holbaek-roklub.dk med "nyheder NEJ TAK" i emne feltet.
Hvis du ikke ønsker at modtage infomail om bestemt emne så send en mail til info@holbaek-roklub.dk med "<infogruppe navn> NEJ TAK" i emne feltet.