søndag den 17. oktober 2021

Standerstrygning/Arbejdsdag/Brooptagning lørdag d.30 oktober 2021

Standerstrygning/Arbejdsdag/Brooptagning lørdag d.30 oktober 2021


Covid 19 er på retur og livet i roklubben er tilbage i den gamle gænge.  Det gælder også den kommende bro optagning og standerstrygning.

 

Der er en del opgaver der skal klares før standeren stryges:

·        Broen skal tages op.

·        Pontonen skal skilles og rammen skal løftes op af vandet.

·        Der skal fejes og ryddes op i bådhallen.

·        Udenoms arealer skal ordnes.

·        Tagrender skal renses, vinduer pudses osv.

·        Køre haveaffald m.m. på omlastning.

·        Træningsmaskiner og ergometre skal renses og smøres.

·        Bådene skal vaskes og ordnes og eventuelle skader skal registreres.

·        Der skal laves mad, både morgenmad, frokost.

Kort sagt. Der er masser at lave, og brug for alle mænd og kvinder.

 

Kan du ikke deltage hele dagen, så kom og vær med i den tid du har.

Vi starter med morgenmad kl.8.00. Hvor dagens arbejde gennemgås og opgaverne fordeles.

Ca. kl. 12.30 plejer broen at være oppe, og så er der frokost.

Efter frokost går, dem der har lyst, og pusler med de sidste ting og der gøres klar til standerstrygning.

 

Kl. 14.00 er der standerstrygning (bemærk at det er en time tidligere end normalt), hvor vi stryger standeren og lukker rosæsonen. Standerstrygningen afsluttes med kaffe og kage.

 

Dagen afsluttes med fællesspisning.

På medlemsmødet i onsdags blev der samlet et madhold til at stå for aftensmaden, og der er lagt op til en rigtig lækker menu, så glæd dig.

Har du deltaget i arbejdsdagen, spiser du gratis med, ellers koster det et beskedent beløb og det samme gælder hvis du inviterer din ægtefælle/familie med.

 

Spisningen starter kl.18.30, men allerede fra kl.18.00 kan der købes drinks i baren til yderst konkurrencedygtige priser.

 

Af hensyn til indkøb bliver der i klubben opsat et opslag hvor du kan tilmelde dig. Det er også muligt at melde sig til på sms 40927686, skriv her hvor meget du deltager (morgenmad, frokost, aftensmad).

 

Mvh

Henrik Hansen

Materialeforvalter


--

--
Send gerne dette nyhedsbrev til andre. Hvis du ikke har modtaget dette nyhedsbrev direkte og ønsker dette fremover, send da en mail til info@holbaek-roklub.dk med "nyheder JA TAK" i emne feltet.

Ønsker du ikke at modtage nyheder fra Holbæk Roklub, send en mail til info@holbaek-roklub.dk med "nyheder NEJ TAK" i emne feltet.

Hvis du ikke ønsker at modtage infomail om bestemt emne så send en mail til info@holbaek-roklub.dk med "<infogruppe navn> NEJ TAK" i emne feltet.