torsdag den 31. januar 2013

Svømning


Svømning på lørdag kl. 16.40

I lørdags var vandet tyndt. Der var tilsyneladende mange der skulle til fest eller bare gik hjemme og ventede på, at oksestegen m/ fedtkant skulle blive klar til indtagelse.

De der var mødt op var derimod glade for, at der var god plads i bassinet, så der ikke skulle laves vigemanøvrer hele tiden.

Hvordan mon det er på lørdag? Kom bare alle sammen! Under alle omstændigheder er det også meget hyggeligt at stå og snakke sammen for enden af bassinet eller sidde og svede sammen i saunaen. Og husk at du sparer at gå i bad hjemme.

Niels Chr. kommer dog ikke de næste 2 gange (fest og god mad), men Lene glæder sig til at tage sig af jer der ønsker at få rettet jeres svømmeteknik eller få gode råd om træning. Hvis i ikke har været der før kan i trygt henvende jer til hende. Jeg prøver at lokke John Roed til at tage redningsvesten med igen, så i også kan øve at tage den på i vandet.

Lene og Niels Chr.


--
Send gerne dette nyhedsbrev til andre. Hvis du ikke har modtaget dette nyhedsbrev direkte og ønsker dette fremover, send da en mail til info@holbaek-roklub.dk med "nyheder JA TAK" i emne feltet.

Ønsker du ikke at modtage nyheder fra Holbæk Roklub, send en mail til info@holbaek-roklub.dk med "nyheder NEJ TAK" i emne feltet.