Der er i skrivende stund ikke meget, der ligner forår, men der er stadig 2 uger til broopsætning og standerstrygning, så der er håb endnu. Da sidste lørdag i marts i år falder i påsken, har vi lagt standerhejsning og broopsætning en uge tidligere til d. 23. marts.
"Morgenroerne" har endnu en gang udført et kæmpe arbejde hen over vinteren med bådene, renoveret bænke, og ikke mindst med vores løbske ponton. Men hvis alt går efter planen, ligger den klar på sin plads og venter på broforbindelse til arbejdsdagen.
Vi har i løbet af vinteren fået udskiftet endnu et par af de tunge kryds med nye letvægtskryds, der er stadig brug for alle de stærke "ungdomsroere". Derudover er der masser af mindre tunge opgaver, så der er stadig opgaver til alle der møder op.
Klubben sørger for morgenmad og frokost til alle, der deltager på arbejdsdagen. Der bliver også spisning om aftenen og det er gratis for dem der har deltaget i løbet af dagen. Ægtefæller, børn m.m. kan også spise med, mod en mindre betaling.
Vi begynder med morgenmad kl. 8.00 og hvis det går planmæssigt, er vi færdige til middag.
Tilmelding senest torsdag d. 21. marts på mail Materielforvalter@holbaek-roklub.dk eller på nedenstående opslag.
Af hensyn til indkøb skal vi vide om du deltager ved morgenmad, frokost og aftensmad.
Med broen vel oppe kan vi hejse standeren.
Standerhejsningen vil være kl. 14.00, og der er selvfølgelig tale af formanden.
Kl. 18.30 vil der traditionen tro, blive serveret en lækker menu, og hvis du kommer lidt tidligere, er det muligt at få en drink til yderst fordelagtige priser, inden maden.
Mvh
Henrik Hansen
Materialforvalter
--
Send gerne dette nyhedsbrev til andre. Hvis du ikke har modtaget dette nyhedsbrev direkte og ønsker dette fremover, send da en mail til info@holbaek-roklub.dk med "nyheder JA TAK" i emne feltet.
Ønsker du ikke at modtage nyheder fra Holbæk Roklub, send en mail til info@holbaek-roklub.dk med "nyheder NEJ TAK" i emne feltet.
Hvis du ikke ønsker at modtage infomail om bestemt emne så send en mail til info@holbaek-roklub.dk med "<infogruppe navn> NEJ TAK" i emne feltet.