Hjælpere til SKVULP 2017 - lørdag den 3 juni kl. 12.00 - 17
I forbindelse med afholdelse af Skvulp festival 2017, har roklubben brug for et antal hjælpere gennem hele lørdagen.
For roklubbens vedkommende drejer aktiviteten sig om, at vi i roklubbens partytelt opstiller tre roergometre, og vi fra lørdag kl. 12 og frem til kl 17 afholder Rokonkurrencen - "hvor langt kan du ro på to minutter". Der bliver 4 kategorier: piger op til 15 år, drenge op til 15 år, voksen kvinder og voksen mænd. Der bliver førstepræmie til alle 4 grupper. (medlemmer af Holbæk roklub kan ikke deltage i konkurrencen 😊)
Endvidere vil der i og udenfor teltet blive udstillet et par af klubbens både, samt uddelt materiale omkring medlemskab og rokursus.
Der opfordres endvidere til at ro en tur lørdag i samme tidsrum (12-17) ind i industrihavnen, iført roklub tøj eller t-shirt. Dette for at vise roklubbens materiel frem.
Opgaverne er:
1. Opsætning af telt på pladsen (kan foretages fredag eller tidlig lørdag) indcl. Indretning med banner, arrangere både, beach flag mm.
2. Nedtagning af teltet efter kl. 17
3. Lave resultat skilt – ro konkurrence.
4. Lave kaffe/te og sandwich.
5. Stå i teltet – hele dagen eller i nogle timer. Der bliver kaffe/te/sodavand/sandwich og noget til kaffen.
6. Roning på vandet.
Vejret har dog en stor indflydelse på vores deltagelse. Skulle der blive varslet blæst af stormstyrke, bliver alt deltagelse annulleret. Og hvis det blæser mere end på en normal ro dag, bliver der ingen ro opvisning.
Vi har brug for din hjælp. Meld dig til på opslag i klubben, eller svar på mail.
Bent/PR udvalget
--
Send gerne dette nyhedsbrev til andre. Hvis du ikke har modtaget dette nyhedsbrev direkte og ønsker dette fremover, send da en mail til info@holbaek-roklub.dk med "nyheder JA TAK" i emne feltet.
Ønsker du ikke at modtage nyheder fra Holbæk Roklub, send en mail til info@holbaek-roklub.dk med "nyheder NEJ TAK" i emne feltet.
Hvis du ikke ønsker at modtage infomail om bestemt emne så send en mail til info@holbaek-roklub.dk med "<infogruppe navn> NEJ TAK" i emne feltet.