Der er også ofte pladsproblemer i træningsrummet om morgenen når gammelroerne mødes, og der er generelt mange der bruger rummet i løbet af ugen.
Træningsrummet er endvidere tæt pakket med ro-ergometre og træningsredskaber så det kan være svært at komme til.
Der blev sidste år nedsat et udvalg der skulle se på mulighederne for at skaffe bedre pladsforhold for vintertræningen, men der har ikke været den store aktivitet og en løsning med tilbygning/ ombygning er noget der tager tid og penge
Rospinningsinstruktørerne har derfor taget tyren ved hornene og fundet en løsning, hvor der kan etableres et vinter-ergometerrum i bådhallen op mod træningsrummet.
Rummet bliver lavet med en blanding af faste og demonterbare vægge og ideen er, at når rosæsonen slutter, så flyttes bådene i hjørnet ved træningsrummet væk og der etableres et ergometerrum i vintersæsonen.
Der bliver derved mere plads i træningsrummet, så der kan komme lidt flere træningsredskaber samt mere gulvplads til øvelser uden maskiner.
Da rospinningen vil holde til i ergometerrummet, bliver der også mulighed for at andre kan bruge træningsrummet uafhængigt af rospinningen.
Rospinningsholdene får ligeledes mere plads, og der vil også være plads til 3-4 ergometre mere end vi har i dag.
Der blev på den nyligt afholdte bestyrelsesdag givet grønt lys for projektet, og bevilget penge til etablering af rummet, 3-4 nye ergometre samt penge til nye træningsredskaber.
Undertegnet har påtaget sig at koordinerer byggeriet og jeg har allerede prikket nogle (primært spinningsdeltagere) på skulderen. Det skal dog ikke afholde andre interesserede fra at tilbyde deres hjælp.
Projektet løber af stabelen i weekenden 30.nov/1.dec og hvis det går rigtig godt kan det meste laves på en weekend.
På vedlagte skitse kan det ses hvordan rummet bliver lavet.
--
--
Send gerne dette nyhedsbrev til andre. Hvis du ikke har modtaget dette nyhedsbrev direkte og ønsker dette fremover, send da en mail til info@holbaek-roklub.dk med "nyheder JA TAK" i emne feltet.
Ønsker du ikke at modtage nyheder fra Holbæk Roklub, send en mail til info@holbaek-roklub.dk med "nyheder NEJ TAK" i emne feltet.
Hvis du ikke ønsker at modtage infomail om bestemt emne så send en mail til info@holbaek-roklub.dk med "<infogruppe navn> NEJ TAK" i emne feltet.