søndag den 17. februar 2013

Korttursstyrmandskursus onsdag den 27. februar 2013

Onsdag den 27. februar 2013 afholdes der den teoretiske del af korttursstyrmandskurset.
 
Kurset som afholdes fra kl. 19.30 til 21.30 i klubben, er åben for alle som ønsker korttursstyrmandsret på prøve, men også roer som allerede har kortstyrmandsret, som vil have genopfrisket den teoretiske del.
 
På kurset vil man modtage undervisning omkring:
  • Styrmandens ansvar og pligter
  • Søvejsregler
  • Lokalfarvandet
  • Kommandoer og manøvrer
  • Styreteknik
  • Materiellet
  • Vind og vejr
  • Nødhjælp
Kurset er en forudsætning for at kunne få korttursstyrmandsret på prøve, hvilke vil sige at man kan være styrmand på en båd efter tilladelse fra brovagten, eller ved kortageroning med mindst en styrmand.
 
Korttursstyrmandsret på prøve tildeles af bestyrelsen efter individuel vurdering.
 
Alle over 16 år som har korttursstyrmandsret på prøve kan, når man har fået erfaring som styrmand og efter gældende regler, ansøge bestyrelsen om at blive korttursstyrmand. Det vil typisk foregå ved at skulle aflægge en prøvetur i båden, hvor styrmandens kompetencer vurderes af et bestyrelsesmedlem. Efter denne prøvetur indstilles rettighederne til bestyrelsen.
 
Korttursstyrmandsret giver ret til at føre en inrigger i daglig rofarvand, efter selv at have vurderet vejret før en rotur, og sam-mensætte hold efter vejrets forhold. Derudover er det også adgangsgivende til endelig frigivelse i andre bådtyper såsom Sculler, Outrigger og kajak, efter et instruktionsforløb.
 
Tilmelding skal ske på mail til rochef@holbaek-roklub.dk senest mandag den 25. februar 2013.
 
Kurset afholdes af Niels Christian.
Skulle der være spørgsmål er I velkommen til at kontakte daglig rochef.
 
 
--
Send gerne dette nyhedsbrev til andre. Hvis du ikke har modtaget dette nyhedsbrev direkte og ønsker dette fremover, send da en mail til info@holbaek-roklub.dk med "nyheder JA TAK" i emne feltet.
 
Ønsker du ikke at modtage nyheder fra Holbæk Roklub, send en mail til info@holbaek-roklub.dk med "nyheder NEJ TAK" i emne feltet.