Kære alle,
Så nærmer svømmesæsonen sig. Perioden går fra lørdag den 2.11.2024 t.o.m. lørdag den 29.3.2025. Dog minus skolernes ferier, d.v.s. ingen svømning den 21.12.2024, 28.12.24, 4.1.2025 og 15.2.2025.
Desværre er der derudover - grundet reparation af gulve i badeafdelingen - lukket for adgang til svømmecentret i perioden 7-8-9-10.11.2024.
Vi har svømmetid lørdage kl. 14.00 til 15.00, med adgang fra kl. 13.30. Svømning foregår i zone 1 og 2.
Svømmearmbånd: For at få adgang til vores svømmetid skal du bruge et rødt (ja nu er det rødt) armbånd, som kan erhverves ved henvendelse til bestyrelsen. Armbåndet koster et depositum på kr. 50,- som gerne må medbringes kontant. Alle, der har et blåt armbånd fra tidligere, skal 1. gang man er i svømmecentret henvende sig i receptionen og få ombyttet til et opdateret rødt armbånd.
Svømmeprøver: Der bliver i vinter mulighed for aflæggelse af svømmeprøver på flg. datoer: 11.1.2025 - 1.2.2025 - 1.3.2025 - 22.3.2025. Sæt allerede nu kryds i kalenderen, så svømmeprøven kan komme i hus til næste rosæson.
Ved indmeldelse i Holbæk Roklub har du skrevet under på, at du kan svømme 300 meter. Vi anbefaler alle at aflægge svømmeprøve hvert år. Svømmeprøven er et KRAV, hvis man vil ro udenfor Holbæk Fjord. Der skal svømmes 300 meter uden ophold, og man skal derudover vise, at man kan træde vande og tage redningsvest på i vandet. Ror man kajak, skal der svømmes 600 meter uden ophold.
Vel mødt til en ny svømmesæson - pbv Rita Jensen
--
--
Send gerne dette nyhedsbrev til andre. Hvis du ikke har modtaget dette nyhedsbrev direkte og ønsker dette fremover, send da en mail til info@holbaek-roklub.dk med "nyheder JA TAK" i emne feltet.
Ønsker du ikke at modtage nyheder fra Holbæk Roklub, send en mail til info@holbaek-roklub.dk med "nyheder NEJ TAK" i emne feltet.
Hvis du ikke ønsker at modtage infomail om bestemt emne så send en mail til info@holbaek-roklub.dk med "<infogruppe navn> NEJ TAK" i emne feltet.