Kære alle medlemmer i HR
Dette er blot en lille update - for at fortælle jer at bestyrelsen arbejder på højtryk, så vi kan igangsætte udendørs aktiviteter i HR. Myndighederne og DffR har givet os rammerne - omend de er stramme, så er det dem vi har at rette os efter. Nu præsenterer vi vores plan for kommunen, som vi forventer støtter og guider os i at få åbnet op for det der er forsvarligt, jævnfør retningslinjerne. Vi vedhæfter de retningslinjer vi har modtaget fra DffR - så I også kan følge med. Yderligere må I meget gerne overveje hvilke aktiviteter I kunne forestille jer at I ville benytte; dvs. tænker I at det ville blive roning på vandet i de små faste hold som rammerne foreskriver, eller er det ro-spining på pladsen foran klubben der trækker i jer.
Vi får også behov for at I "tænker højt" til hinanden på for eksempel facebook gruppen, omkring jeres ro-ønsker / rytme over ugen. Vi har en del medlemmer der ikke har styrmandsret og dem skal vi også huske at få med ind i de faste små teams, - NÅR der bliver åbnet op. Der er der ikke endnu - vi arbejder på det og giver jer besked lige så snart der er mulighed for udendørs aktivitet i HR.
Læs retningslinjerne - hvis I ikke er ferm med en klud og sæbevand - bliver i det 🤗
Alle dokumenter er samlet her: https://roning.dk/nyheder/begraenset-mulighed-for-roning-paa-vand-fra-den-21-april-under-forudsaetning-af-at-myndighedernes-anbefaling-overholdes/
De bedste hilsner og på vegne af bestyrelsen i Holbæk Roklub
Mette Tidemand Nicolajsen
--
Send gerne dette nyhedsbrev til andre. Hvis du ikke har modtaget dette nyhedsbrev direkte og ønsker dette fremover, send da en mail til info@holbaek-roklub.dk med "nyheder JA TAK" i emne feltet.
Ønsker du ikke at modtage nyheder fra Holbæk Roklub, send en mail til info@holbaek-roklub.dk med "nyheder NEJ TAK" i emne feltet.
Hvis du ikke ønsker at modtage infomail om bestemt emne så send en mail til info@holbaek-roklub.dk med "<infogruppe navn> NEJ TAK" i emne feltet.