mandag den 30. september 2019

Yoga


Kære alle

Så starter vi roklub-yoga på torsdag i Isefjordsskolens boldsal kl. 19:30. Roklubbe råder over såvel måtter som andet hjælpeudstyr.

Jeg glæder mig til at møde såvel nye som gamle yogier. Vi starter langsomt op med at blive bekendt med forskellige yogastillinger, der både vil være styrkende og udstrækkende.  Alle er gode til yoga, så du starter præcist, der,  hvor din krop er. Men efterhånden som yogasæsonen skrider frem, ved jeg, at din krop vil være mere smidig efter foregående ro-sæsons unoder :-) ligesom du vil få styrke til at starte ro-sæsonen 2020. Sidste vinter stod Vagn strunk på et ben i "træets stilling" da ro-sæson 2019 startede og andre stod ligeså strunk på et ben med en hånd mod væggen.
Vi slutter alle lektioner med den vigtigste stilling, hvor du ligger på ryggen, mens du synker dybt ned i yogamåtten på dybe vejrtrækninger for til sidst at ligge helt afslappet. Det er kun instruktøren, der forstyrrer ved at trække i jeres ben og hoved :-)
Beklædning:  tøj du kan bevæge dig i, strømper eller bare fødder eller en indendørs sko

 Jeg glæder mig til at starte op igen.

K.h. Carsten

PS. Jeg bestod min instruktør-eksamen i begyndelsen af september og siden har jeg bestemt, at jeg sender 1 USD til  https://www.arttohealing.org/ for hver yogi, som jeg har instrueret. Disse penge støtter en australsk yogainstruktørs sociale arbejde. Hun syntes, at yogaen var blevet for kommerciel, så hun opgav alt for at rejse jorden rundt. Hun kom kun til Cambodia, hvor hun mødte en masse kvindelige sexarbejdere, der var skadet i krop og sjæl. Hun erfarede at ord ikke var meget værd i den sammenhæng, men yogaen kunne give ro i disse kvinders ødelagte kroppe.
--

--
Send gerne dette nyhedsbrev til andre. Hvis du ikke har modtaget dette nyhedsbrev direkte og ønsker dette fremover, send da en mail til info@holbaek-roklub.dk med "nyheder JA TAK" i emne feltet.

Ønsker du ikke at modtage nyheder fra Holbæk Roklub, send en mail til info@holbaek-roklub.dk med "nyheder NEJ TAK" i emne feltet.

Hvis du ikke ønsker at modtage infomail om bestemt emne så send en mail til info@holbaek-roklub.dk med "<infogruppe navn> NEJ TAK" i emne feltet.