Arbejdsdag/broopsætning, Lørdag d. 24 Marts
Det er ikke til at tro det når man kikker ud på den frosne fjor, men det er rigtigt. Den nye sæson nærmer sig og der er nu kun 3 uger til.
Der er dog lige et par ting der skal være plads før den første båd kan sættes i vandet.
· Broen skal sættes op.
· Pontonen skal løftes i vandet og gøres klar.
· Der skal ryddes op, fejes og gøres rent i bådhallen og udenfor.
· Tagrender skal renses, vinduer pudses osv.
· Baderum m.m. skal rengøres/afkalkes.
· Trænings- og ergometerrum skal renses og ordnes.
· Bådene skal gøres klar og flyttes rundt.
· Diverse vedligehold og reparationer i det om fang der er folk til det.
· Sidst men ikke mindst skal den høje standard opretholdes ved frokost og aftensmad.
Kort sagt. Der er masser at lave, og brug for alle mand.
Kan du ikke deltage hele dagen, så kom og vær med i den tid du har.
Vi starter med morgenmad kl.8.00. Hvor dagens arbejde gennemgås og opgaverne fordeles.
Ca. kl. 12.30 plejer broen at være sat op, og så er der frokost.
Efter frokost går, dem der har lyst, og pusler med de sidste ting og der gøres klar til standerhejsning.
Kl. 15.30 er der standerhejsning, hvor vi hejser standeren og åbner sæsonen. Formanden holder tale, og der uddeles hædersbevisninger til dem der har gjort det godt i den forgangne sæson. Standerhejsningen afsluttes med kaffe og kage.
Dagen afsluttes med fællesspisning.
Traditionelt er der lagt op til et sandt gourmetmåltid.
Hvis du har været med i løbet er dagen er middagen gratis. Hvis du kun kan deltage i spisning eller vil inviterer ægtefælle/familie med koster det et mindre beløb.
Spisningen starter kl.18.30, men allerede fra kl.18.00 kan der købes drinks i baren til yderst konkurrencedygtige priser.
Af hensyn til indkøb af morgenmad vil der i klubben blive opsat et opslag hvor du kan tilmelde dig. Det er også muligt at melde sig til på materielforvalter@holbaek-roklub.dk eller på sms til materialeforvalteren på 40927686
Skulle isen mod forventning ikke være væk om 3 uger vil der blive meldt en ny dato ud.
Mvrh
Materialeforvalteren
--
Send gerne dette nyhedsbrev til andre. Hvis du ikke har modtaget dette nyhedsbrev direkte og ønsker dette fremover, send da en mail til info@holbaek-roklub.dk med "nyheder JA TAK" i emne feltet.
Ønsker du ikke at modtage nyheder fra Holbæk Roklub, send en mail til info@holbaek-roklub.dk med "nyheder NEJ TAK" i emne feltet.
Hvis du ikke ønsker at modtage infomail om bestemt emne så send en mail til info@holbaek-roklub.dk med "<infogruppe navn> NEJ TAK" i emne feltet.