mandag den 30. september 2013

Referat fra Planlægningsmødet den 25. september

Aktuelt om vinteraktiviteter m.m.

Onsdag d. 25.9 var der efter dejlig mad, planlægningsmøde for vinteraktiviteter i roklubben.

Aktivitetskalenderen er vedlagt denne mail og vil snart blive lagt på hjemmesiden.

De faste aktiviteter er:

Mandag :Ro-spinning og Volleyball

Tirsdag: Ro-spinning

Torsdag: Ro-spinning og Rygtræning

Lørdag:  Mountain bike og tid i svømmehallen, hvor der også vil være mulighed for at få undervisning.

Herudover er der klubaften ca. hver anden onsdag.

Her er der flere madaftner, hvor nogen af klubbens medlemmer laver mad og man kan tage påhæng og børn med og betaler kun udgiften til ingredienserne.

Foreløbig er der et par stykker der vil holde foredrag. Det er tidligere Musikskoleleder Henrik Petersen m. "Man skulle være noget ved musikken" og Peter Holst der laver Ølsmagning.

Hvis du har noget på hjertet, som du gerne vil dele med os andre kan du bare henvende dig til et bestyrelsesmedlem, så kan du også komme på kalenderen. Det samme gælder også hvis du gerne vi lave mad en aften. Foreløbig er der et par af de nyeste ex-kaniner der laver mad d. 13.11, men der er plads til flere såvel nye som gamle medlemmer....

Du kan også allerede nu sætte kryds i kalenderen til julefrokosten d. 23.11.

På mødet blev der også talt om det triste faktum at der forsvinder ting fra klubben, det gælder alt fra tomme flasker til værktøj.

Der kom flere forslag frem bl.a. at sætte  gps-chip i værktøjet, samt gøre opmærksom på at ethvert tyveri vil blive anmeldt til politiet, samt sætte overvågning op. Der var dog mest stemning for at låse det inde og sætte en lås på som vores nøgler kan låse op, på denne måde kan man se hvem der har været inde. Bestyrelsen tager punktet op på deres Marathon møde d. 2.11.

Der blev gjort reklame for Holbæk gammelroer forening, HGR, der er en støtteforening for Holbæk roklub, det koster 75 kr. om året at være medlem, og alle er velkomne. Der er bl.a. dart 1 x om måneden, herudover er der fx. ålegilde. Bliv medlem ved at henvende dig til Ann Flensberg på 59 18 25 08 eller på mail: a.flensberg@mail.tele.dk .

 



--

--
Send gerne dette nyhedsbrev til andre. Hvis du ikke har modtaget dette nyhedsbrev direkte og ønsker dette fremover, send da en mail til info@holbaek-roklub.dk med "nyheder JA TAK" i emne feltet.

Ønsker du ikke at modtage nyheder fra Holbæk Roklub, send en mail til info@holbaek-roklub.dk med "nyheder NEJ TAK" i emne feltet.

Hvis du ikke ønsker at modtage infomail om bestemt emne så send en mail til info@holbaek-roklub.dk med "<infogruppe navn> NEJ TAK" i emne feltet.