Kære medlemmer,
Trods et noget ustadigt APRIL-vejr er det lykkedes os at få roet ca. 1800 km - ikke så ringe endda.
Mandag den 2.5 starter vi kajak- og outrigger-sæsonen op. Mød op og vær klar til at gå på vandet kl. 19.00 efter at almindelige rohold er taget ud. Bent og/eller Niels Christian vil være klar med instruktion + information om at ro kajak i Holbæk Roklub.
Furesøturen den 23.4 måtte desværre aflyses pga ustadig vejrudsigt. Flemming vender tilbage med ny dato.
Du kan stadig nå at tilmelde dig Kr. Himmelfartsturen 5.5 til Lammefjorden. Foreløbig er vejrudsigten i den grad "pil op". Distancen aftales deltagerne imellem.
I Pinsen tager 9 Holbæk-roere + 3 supportere til Thisted Roklub for at udforske deres rofarvand.
Har du brug for rotøj? Klubben har T-shirts (230,-) caps (80,-) og roshorts (300,-) på lager. Hvis du har brug for vest eller træningsdragt (mrk. Hummel) m. roklub logo skal vi være min. 3, der bestiller samtidig hos Sporten i Asnæs. Skriv en mail, så forsøger vi at koordinere.
Grill-aften: Fredag den 20.5. har vi årets første grill-aften, hvor Mette, Mads og Karin tænder grillen. Mød op med eget kød/fisk og tilbehør og få et par hyggelige timer med dine ro-kammerater. Nyd aftenen og den dejlige udsigt.
Holbæk Roklub deltager i pinse-arrangementet "Skvulp", nærmere herom senere.
Rokursus 21+22. maj: Spred gerne budskabet. PR-udvalget arbejder på højtryk mht annoncering m.v.
Maj måned starter med løfte om varme, så på med shortsene og ud på vandet!
Til roning klar - ro væk!
Mvh - Bestyrelsen
--
--
Send gerne dette nyhedsbrev til andre. Hvis du ikke har modtaget dette nyhedsbrev direkte og ønsker dette fremover, send da en mail til info@holbaek-roklub.dk med "nyheder JA TAK" i emne feltet.
Ønsker du ikke at modtage nyheder fra Holbæk Roklub, send en mail til info@holbaek-roklub.dk med "nyheder NEJ TAK" i emne feltet.
Hvis du ikke ønsker at modtage infomail om bestemt emne så send en mail til info@holbaek-roklub.dk med "<infogruppe navn> NEJ TAK" i emne feltet.